Gode nyheder til alle fingerboardere! Big Heart Skateboarding foreningen har åbnet en fingerskate klub for børn og unge.
Vi lærer nye tricks, prøver fede ramper, laver lege og konkurrencer.
Kom og prøv gratis! Hvis du er helt ny til det og bare vil prøve er det intet problem. Vi har lånefingerboards du kan låne mens du er der!
Det I kan forvente er:
- Ugentlige klubsessions hver onsdag kl. 16-18 (bortset fra ferieuger og helligdage).
- Fingerskate på klubbens fede og professionelle fingerboardramper.
- Undervisning i at lære nye tricks på fingerboardet.
- Møde andre fingerboardere og være en del af fællesskabet.
Det er i Bella Uno, Emma Gads Vej 28, 2300 København S i Ørestaden tæt på Bella Center Metro St.
Ønsker du at melde dig ind i fingerboard klubben er der et månedskontingent på 100 kr. pr. måned udover årsmedlemskab af Big Heart Skateboarding foreningen på 300 kr. pr. år.
Det er et klubformat hvor man kan komme og fingerskate på nogle fede parks, ramper og obstacles imens du hygger og møder andre fingerboardere!
Spørg gerne Simon eller andre om hjælp til at lære nogle nye tricks!
Kom forbi, og vær med til at skabe et nyt community af fingerskaters! ❤️
Skriv til simon@bigheartskateboarding.com eller ring 42723169 hvis I har nogle spørgsmål!
Big Heart Fingerskate er støttet af Folkeoplysningsudvalget i Københavns Kommune.
Udfyld formularen herunder og anmod om at komme ind i klubben. Når vi ser anmodningen vil vi acceptere den.
Månedskontingentet er 100 kr. samt Big Heart Skateboarding årsmedlemskab er 300 kr. for indeværende år.