Betingelser

Medlemskab. Medlemsskab af foreningen er en forudsætning for at modtage undervisning. Medlemsskabet koster kr. 300 for indeværende år, fra september og året ud koster det kr. 150. Medlemsskabet giver mulighed for at deltage i foreningens andre aktiviteter, som oftest er gratis, eller med lav brugerbetaling. Copenhagen Skateboard Marathon er et eksempel. Når du betaler fuldt kontingent er du med til at hjælpe andre, der ikke har mulighed for at betale fuldt kontingent, med at få tilgang til vores undervisning da de kan bede om nedsat pris.


Holdkontingent.  Det koster kr. 400 om måneden for 2 timers holdundervisning om ugen. Pris inkluderer: 2 timers undervisning om ugen, 1 underviser, max. 8 elever pr. underviser. Der tilbydes ikke er erstatningsundervisning i tilfælde af helligdage, ferier eller aflysninger. Der er i særlige tilfælde mulighed for at sætte sit medlemsskab i bero, ved f.eks skader eller længere udenlandsrejser, 2+ måneder. Ved udmelding er udmeldingsperioden løbende + 1 måned.


Betingelser for privatundervisning

Afbud for bookede og planlagte privatundervisninger skal ske senest 24 timer inden afholdelse, med besked direkte til træneren (kontaktoplysninger udleveres ved booking).

Møder deltager/booker ikke op til en privattime uden at have meldt afbud i tide vil privattimen registreres som værende afholdt uden mulig refundering.


Betaling. For at mindske vores administration, sker betaling automatisk via KlubModul den første i måneden, hvor du ved indmeldelse registrerer dit Dankort, Visa eller MasterCard. Vi har desværre ikke mulighed for andre kreditkort. 


Nedsat pris. Har du brug for en lavere pris med det sammen, for at det kan lade sig gøre at melde dit barn ind, så tilbyder vi muligheden for 50% i nedsat pris. Der er ikke noget krav om dokumentation. Big Heart Skateboarding's primære formål er, at udbrede og integrere skateboarding i så mange samfundslag som muligt og i så meget af Danmark som muligt og derfor tilbyder vi nedsat pris til dem der har brug for det. Der er ingen formel ansøgnings procedure, du skriver blot i kommentarfeltet at du godt kunne tænke dig nedsat pris.


Udmelding. Vil du gerne melde dig ud er det løbende måned + 1 måned. Du er fortsat medlem af Big Heart Skateboarding i et år fra da du meldte dig ind, så får du lyst til at melde dig ind igen, slipper du for at betale for det årlige medlemsskab en gang til.


Vilkår vedr. annullering af camptilmelding. Vi tror på at lade hjertet komme før økonomien, så hvis der er sygdom, rejser eller lignende der gør at bliver nødt til at annullere tilmeldingen, så er der fuld refundering af beløbet betalt for campen. Der er dog ikke nogen refundering af årsmedlemsskabet.


Bliv Skatefadder. Du kan ud over din betaling for dig selv/dig barn, støtte med at betale for en fri-plads til en elev, hvis familie ikke har de økonomiske ressourcer til at betale for undervisningen.  Hvordan? Skriv "SkateFadder 100%" i kommentarfeltet under din tilmelding på KlubModul. Vi lægger så beløbet oveni dit månedlig kontingent. Tusind tak!


Udstyr. Det er et ufravigeligt krav at alle kører med hjelm. Vi udlåner skateboards, hjelm, knæ- albue- og håndledsbeskyttere de første 2 gange. Derefter skal man købe sit eget.


Billeder & Video Vi tager situations videoer og billeder på vores camps og træning, iht retningslinjer udstukket for DIF.


Ansvarsfraskrivelse. Det kan være farligt at skateboarde og eleven skal derfor ved deltagelse i undervisningen, og i enhver anden forbindelse relateret til undervisningen f.eks transport m.m, være dækket ind under elevens egen ulykkes- og ansvarsforsikring, som dækker hvis uheldet er ude. Eleven bærer selv det fulde ansvar ved sin deltagelse i undervisningen og fraskriver sig derfor ethvert erstatningskrav og dermed erstatningsansvar som eleven, forældre eller værge måtte ønske at pålægge foreningen, arrangøren, instruktøren, de anvendte skateparks eller producenten af udstyret eleven evt. har lånt. Fraskrivelsen gælder for alle forhold der har direkte eller indirekte forbindelse til undervisningen. Ved at du melder dig selv eller dit barn ind i Big Heart Skateboarding Foreningen accepterer du ansvarsfraskrivelsen.


Accept af vilkår og ansvarsfraskrivelse. Ved at du melder dig selv eller dit barn ind i Big Heart Skateboarding Foreningen accepterer du ansvarsfraskrivelsen samt alle ovenstående vilkår.