PS21 Ørestad P-Street Den Frie Fakkel Tirsdag Ørestad Streethal kl. 14.30-16 Begynder 7-10 år
Dette hold er et skatehold for fritidsklubben Den Frie Fakkel. Andre som ikke går i den frie fakkel er selvfølgelig også velkomne. Vi har en følgeordning fra Den Frie Fakkel til skateparken.
Alderen på holdet er lige nu 7-10 år og niveauet er for begyndere og letøvede.
Holdundervisningen foregår fast hver tirsdag kl. 14.30-16.00.
I udendørssæsonen skater vi "P-Street" Skatepark i Ørestad (apr-okt).
P-street ligger lige overfor Royal Arena på Hannemans allé.
I tilfælde af regn eller dårligt vejr benytter vi en indendørs "plan b" lokation. Det vil typisk være CPH Skatepark eller Ørestad Streethal. I tilfælde af plan b skriver vi ud senest dagen før via mail og sms.
I indendørssæsonen skater vi i Ørestad Streethal (nov-mar).
Begynder: På dette niveau øver vi basale ting som at skubbe og køre, dreje og bremse på flad jord. Derudover øver vi også at køre op og ned af ramper samt flere basale tricks i skateboarding som f.eks. kickturns (dreje og vende på ramper), pumpe og ollie (et “hop” med skateboardet) samt andre begyndervenlige skateboard tricks.
Letøvet: Som let-øvet er man godt selvstændigt kørende på skateboardet, har erfaring med forskellige ramper og kan ollie. På let-øvede hold øver vi i at skate forskellige obstacles, grinds, manuals slides og flip tricks som f.eks. kickflip. Flere tricks vi øver på ramper er drop in (køre ned af toppen fra en rampe), early grab, axle stall, rock fakie mm.
Det er sjov, frihed og fællesskabet der er fokus på og det at have det sjovt sammen med skateboarding. Vi går allermest op i at du storsmiler når du har været med på holdet og ikke kan vente med at komme igen.
Ønsker I at komme til en gratis prøvetime eller har I nogle spørgsmål, så kontakt os ved at skrive til simon@bigheartskateboarding.com.